Introduktion
Denne manual er kun beregnet til oplysningsformål, og de oplysninger, som stilles til rådighed heri, skal ikke betragtes som altomfattende eller beregnet til at dække alle omstændigheder. Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du finde den lokale forhandlers adresse og telefonnummer i Thermo King-servicevejviseren.
Thermo Kings garanti gælder ikke for udstyr, der er blevet installeret, vedligeholdt, repareret eller ændret således, at det efter producentens
skøn er gået ud over udstyrets integritet.
Producenten vil aldrig være ansvarlig over for nogen person eller enhed for eventuelle personskader, tingsskader eller nogen andre direkte eller indirekte skader eller følgeskader, der måtte opstå som følge af brugen af nærværende manual eller oplysninger, anbefalinger eller beskrivelser heri. De procedurer, som er beskrevet heri, skal udføres af kvalificeret personale. Hvis disse procedurer ikke udføres korrekt, kan det medføre skader på Thermo King-enheden, skader på komponenter eller personskader.
Thermo King-anlægget er let at betjene og vedligeholde, men du kan med fordel bruge et øjeblik på at læse denne manual.
Regelmæssige kontroller inden kørsel og inspektioner undervejs minimerer problemer med driften. Et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram vil også være med til at sikre, at anlægget altid fungerer perfekt. Hvis de fabriksanbefalede procedurer følges, vil du opdage, at du har købt det mest effektive og pålidelige temperaturkontrolsystem på markedet.
Alt servicearbejde, uanset omfang, bør udføres af en Thermo King-forhandler af fire meget vigtige årsager:
-
Forhandleren råder over de fabriksanbefalede værktøjer til at udføre alle servicefunktioner.
-
De har teknikere, der er uddannede og certificerede af fabrikken.
-
De har originale Thermo King-reservedele.
-
Garantien på dit nye anlæg er kun gyldig, når reparationen og udskiftningen af komponenterne er blevet udført af en autoriseret Thermo King-forhandler.